Indsigt

Jeg googler 'faderrolle'.

Det første resultat er Kristeligt Dagblad. Artiklen: 'Den fortabte faderrolle'. Her står at mænd løber fra deres ansvar og skal genfinde deres kald som kærlige og nærværende fædre.

... Løber jeg fra mit ansvar? Er jeg ikke nærværende når jeg ikke kan connecte følelsesmæssigt med mit nyfødte barn? Tæller min indsats?

Manden bag ordene er Peter Damgaard-Hansen. Psykolog. Er han bedrevidende? Sikkert. Ved han hvad han snakker om? Måske. Giver han mig dårlig samvittighed? Ja absolut.

Der står også at jeg skal spørge Hvilken mand vil jeg gerne være? ... Det er nemt. Jeg vil være kærlig og nærværende. Jeg vil aldrig lade min vrede styre mig. Jeg vil altid være alt for mine børn. Det er nemt at svare på. Men når man står i frustrationen og i afmagten. Når man føler sin egen utilstrækkelighed. Når man.. Når JEG ikke magter mit eget barn. Når jeg ikke kan rumme det. Da står jeg med min egen fiasko helt oppe i hovedet: Er jeg mindre mand fordi jeg ikke tager mig sammen og bare gør det?

Damgaard-Hansens løsning? Gå i kirken og skrift.. Øh nej, det er ikke en mulighed... Så hellere skrive en blog.

Min løsning: Hårdt arbejde. Vær den voksne. Læg dine egne egoistiske behov væk. Vær nærværende. Styr dig. Lær at se det skønne i dit nyeste barn. Ligesom jeg gør i de ældste. Lær at se og høre mit lille barn. Lær at se det med ømhed. Lær.

Hjælper det at læse den slags artikler? Jeg ved det ikke. Det må jeg se på én af dagene.