onsdag den 20. august 2014

Erindring II

Det mellemste barn er omkring 6 måneder gammelt, og er blevet lagt til at sove i sin barnevogn. Far er på barsel. Det er jo vigtigt at faren i barnets liv bliver involveret. Og hvordan gøres det bedre, end ved at han får det fulde ansvar for pasningen under barsel? Det er en fin tid. Far kan også få tid til nogle af sine egne gøremål. Især fordi barnet plejer at sove en lang middagslur. Så far glæder sig. Nu er der tid til ham, uden forstyrrelser fra et barn, der ikke kan behovsudsætte. Barnet vil ikke sove. Far må gå ud og tysse. Barnet vil stadig ikke sove. Far må stå ude sammen med barnet. Mens far står der vokser der en vrede over at barnet stjæler hans tid. Resten af dagen bærer far rundt med den vrede mod barnet.

I dag elsker far dette barn over alt på Jorden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar